Da der er kæmpe vandpytter over alt, foreslog jeg at vi tog os en svømmetur, det blev en soppetur. Her står jeg med Maritza.
I dette område har folk lamaer, køer, grise, får og så søde små æsler
Da vi kom hjem havde de andre spist frokost, så her sidder Christina, som normalt laver maden, og vasker op.
Min frokost den dag - eller resterne af den :) Vi får som regel suppe med pasta og kartofler kogt på kød, de heldigste får en stump af kødet, så jeg havde vel en heldig dag.
Min lille vovse har det godt, så jeg kan ikke lade være med at lege med den. Nu kan den gribe hundekiks og hente en kæp når jeg kaster den. Den må selvfølgelig gerne hoppe op og kravle op på mig, da jeg som regel altid har beskidt arbejdstøj eller regntøj på. Er lidt et problem de dage hvor jeg har alm. Tøj på, som gerne skulle holdes lidt rent.
Her ligger vi så I drivhuset, til stor fornøjelse for de andre. De synes jeg er skør at røre ved sådan en beskidt forvokset hundehvalp.
Min danske vejleder fra KU meldte sin ankomst her i sidste uge. Det var jo rigtig dejligt, så kunne han nemlig se min mark. De andre fik dog stress, ”Kirstine, der er ukrudt på din mark”. Ja selvfølgelig. En bid af den havde meget højt og ellers var det alm. Niveau klar til at luge i. Godt så, tænkte jeg, tager nok ca. 2 timer at luge marken. NEJ, det tog så 12 timer for 3 mand. Pyha noget hårdt arbejde, ukrudtet ville godt nok helst ikke op… jeg fik mig nogle dejlige sorte negle, som stadig ikke er helt rene.
En lille pause kunne det dog også blive til :)
Imens lamaerne, som om dagen står på marken ved siden af min, underholdte.
Fredag aften arbejdede jeg sent, da jeg pga. ukrudtet var kommet bagud med min plan. Det blev mørkere og mørkere, både fordi det blev sent, men også pga. disse skyer. Jeg nåede lige tilbage til huset, inden det begyndte at regne helt vildt. Næste morgen var min mark helt oversvømmet, øv øv, kan mine planter ikke lide. De fik sig ellers en ordentlig tur tirsdagen forinden, hvor det haglede, så flere planter måtte bugge under. Er vel som at blive skudt ned med maskingevær. Nå, men jeg kunne ikke nå at gøre noget ved vandet, da jeg lørdag morgen skulle med en kollega hjem til hendes mormors landsby.
Her er Zelma og jeg så i Puerto Acosta, en lille hyggelig landsby. Det var hundekoldt og regnede det meste af tiden, så blev kun til en lille gåtur.
Hendes kæreste Benjo kommer også fra denne landsby, så her star vi I køkkenet, med en af brødrene.
Mandag morgen stillede jeg så vækkeuret til 3.15, for at nå tilbage til Quipaquipani kl. 9 til dansk besøg. Var dog lidt forsinket, men nåede lige at vise min mark frem.
Frokost med vores fine besøg fra DK
Min mark var efterhånden blevet så blød at jeg valgte at investere i et par gummistøvler, lidt sent i mit ophold, men meget god investering!
Her prøver jeg at gå på min mark, men sidder fast I mudder.
Jeg brugte 2 dage på at prøve at få vandet væk. Først med en benzindreven pumpe, som ikke virkede. Var med nøje og besvær at jeg fik slæbt den ned til min mark, for alle markerne oppe over min er nemlig også ret mudrede. Derefter ved at grave og grave. Da det hele hælder lidt ned af mod min mark fandt jeg en lille å, som endte i min mark, den skulle stoppes. Og så skulle der laves kanaler rundt om marken.
Lidt gravearbejde
Efter første dags arbejde så det allerede bedre ud, så jeg prøvede at gå inde på min mark. Kunne jeg også indtil jeg pludselig røg i til knæet med det ene ben. Jeg sad fast et lille stykke tid imens jeg kæmpede for at komme op. Skal love for at jeg blev beskidt!
Her er resultatet så, dejligt med gummirøjser!
Her onsdag til i dag bliver der afholdt et kursus, som PROINPA arrangerer. I den anledning fik vi besøg af Oscar fra en anden afdeling af PROINPA. Han har været med til at udvikle de projekter jeg tester. Da der umiddelbart ikke har været nogen signifikant forskel på mine forsøgsenheder, har det været lidt trælst, så jeg viste ham min mark og han fortalte at forskellen nok kunne ses på rødderne. Og han havde ret.
Stor forskel, jubii, kan forklare hvad der er hvad når jeg kommer hjem ;)
Onsdag var vi en del der overnattede ude på Quipaquipani. Om morgenen stod jeg op kl. 5 for at komme tidligt af sted. Denne dag var der nemlig strejke for alle taxaer og busser, skulle foregå i 48 timer. Grunden er at regeringen har været så tarvelig at lave en ny lov. En lov som næsten er helt urimelig for en chauffør at overholde, hvis han skal blive ved med at trives med sit arbejde. Fra nu af er det forbudt at køre busser når man drikker alkohol. Altså, ingen fulde buschauffører. De skal tage ansvar! Sikke urimeligt hvad! Nå, men vi nåede af sted lige i sidste øjeblik. Gaderne var stort set tomme og midt på hovedvejen blokerede en masse folk vejen, så vi måtte begive os ud i et boligkvarter. Her var der masser af blinde veje, efter en halv time fandt vi en jordbunke vi kunne køre over, og vi nåede ud på hovedvejen igen. Godt så, men vi nåede frem. Da vi skulle overnatte, planlagde jeg noget hygge.
Her er vi ved at lave mad. Jeg købte kød ind til hamburger og til frikadeller.
Og så er der bålhygge. Noget de ikke gør så meget i. Havde en ven der hjalp mig med at finde brænde osv. Rart, de andre syntes jeg var lidt skør. Men men, alle kom da med ud og sad rundt om bålet. Vi var ret heldigt, denne aften var det stjerneklart, ellers har det vist regnet stort set hver nat i lang tid. Jeg havde også købt 3 flasker vin, som vi lavede glögg af, lækkert. Og til dessert bål-bananer med chokolade.
”bananer bananer jeg kan ikke få nok!”
I dag holder jeg lige fri her i La Paz, og tager så ellers til Quipaquipani i weekenden for at arbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar