I aften er det juleaften

Jeg er flyttet ind hos Señora Loly, som vi i sjov på arbejdet kalder Abuela (bedstemor), da hun er en ældre dame, der ikke altid husker lige godt og nogle gange har nogle sære holdninger. Det er meget fredeligt at bo sammen med hende, da ingen af os er særlig meget hjemme.

Udsigten fra vores lejlighed på 15. sal.

Bjerget som er kendetegnet på La Paz. Billedet er taget fra mit vindue, men kan også ses fra Quipiquipani med en anden vinkel.

Jeg er som regel af sted 60 timer om ugen i Quipaquipani – forsøgsstationen. Lyder af meget, men arbejdstempoet er ikke ligefrem stressende, en del ventetid og så er der utrolig dejligt der ude. En af pigerne laver frokost til os hver dag. Utrolig lækker mad og 1½ times pause. Koster 7 Kr. om ugen at deltage i madordningen, kan jeg vist lige klare.

Frokosttid i Quipaquipani

Min forsøgsmark med quinoa har det udmærket, men desværre er der ikke nær så mange spirende frø, som forventet. Nu har det regnet en del de sidste par dage, så håber marken har det bedre når jeg skal der ud igen den 27. december.

Her Far, dette er min forsøgsmark. Der er dog ikke så meget at se endnu da planterne kun er 2 cm høje.

Min mark igen, denne gang sammen med mig.

Mine hundehvalpe har det rigtig godt. De er blevet mine små hygge/lege-venner når jeg venter på bolivianerne. Den ene er fræk og eventyrlysten og den anden er lidt tilbageholdende og vil gerne nusses hele tiden, ligesom sin mor.

Vovserne

Køreturen frem og tilbage tager ca. 1-1½ time (vi kører en hurtigere vej end i starten). Det giver en masse tid til at sludre med mine hyggelige kollegaer. Vi er som regel 4 personer i bilen, men til tider når vi kører hjem og vi er sidste bil, bliver der proppet op til 11 personer ind. Ret klemt på bagsædet, men fint på forsædet hvor jeg sidder :) Det giver selvfølgelig også en masse tid til at tænke og observere. Nogle dage synes jeg det hele er så smukt så smukt, med smilende folk i farverigt tøj, frugt boder, bjergene i baggrunden etc. Andre dage ser jeg alt skraldet der flyder over alt, de små drenge der roder i skraldet i containerne sammen med vilde hunde og den megen graffiti på alle mure langs vejen, hvor der står Evo, præsidentens navn og til tider nogle af de andre kandidaters navne.
Ting jeg altid ligger mærke til er zebraerne. Der er politi og militær til at dirigere trafikken alle steder, men af og til står der zebraer. Altså folk forklædt som zebraer. Det er Bolivias måde at sætte fokus på fodgængerovergangene. Nok en god ide, for inden havde jeg slet ikke opdaget at de eksisterer. En anden finurlig ting er store dukker i menneskestørrelse, som hænger i halsen oppe i lygtepælene. Ret makabert vil jeg mene, men er blot et lille hint til indbrudstyve om at de er uønskede. Skal ifølge mine kollegaer ikke ses som en voldig hentydning.

Ville studses, bad om at få klippet en smule af, skal jeg love for at hun gjorde. Dette er resultatet, piv. Dog ikke så slemt som dengang i Indien, tog jo kun 3 år at vokse ud igen :)

Det er først her de sidste par dage jeg har opdaget at det meget snart er jul. Der hænger lidt julepynt hist og her og af og til bliver der spillet en julesang + en sjældent gang imellem ser man en person der har købt en julegave. Intet specielt menneskemylder. Absolut ikke juleræs som i Danmark, hvilket egentlig er meget rart. Alligevel er der plads til lidt julehygge.

I mandags holdt PROINPA julefrokost. Var spændt på hvad det ville indebære. Ved frokosttid tog vi ud på en restaurant og spiste et stort måltid. Ikke flæskesteg og rødkål, men der var da svinekød og øl. Herefter gik vi tilbage til kontoret. Nogle begyndte at arbejde lidt og vi andre var overladt til den super skønne sekretær, Carmen, der er PROINPAs sangstjerne. Hun havde 2 julesange med og ville lave et lille kor ud af os, så vi øvede. Ikke specielt smukt, men sjovt. Lidt senere var alle tilbage og julemanden og hans nissepiger delte gaver ud, vi optrådte med vores sange, skålte og så var det tid til at danse.

Vores lille kor

Alle mænd var på gulvet, enkelte piger gad ikke, men hvor skønt som alle generelt gerne vil og KAN danse. Ind imellem kom der en kande med lokal drik (kan ikke huske navnet lige p.t.).

Så danses der

Kl. 6 var der så taler. Føltes lidt som en uendelighed, for er da lidt sjovere at danse. Kl. 7 da de var færdige forlod stort set alle så festen, ret pludseligt. Spurgte en kollega om festen var slut, men nej, var bare alle de ”kedelige” som tog hjem. Herefter gik festen rigtig i gang. Øl og sprut blev slæbt ind og musikken skruet op for fuld drøn.

To glade kollegaer

En fyr lærte mig den traditionelle dans, en anden var god til reggaton og herefter fandt jeg en der var god til salsa. Mine klumpfødder fejlede slet ikke og jeg blev snurret rundt og rundt og rundt i mange timer. På et tidspunkt så jeg mit spejlbillede, mit hår var nærmet helt gennemblødt – charmerende hva! Men hva :) Da min dansemakker ud i nattetimerne var blevet så beruset at han hele tiden væltede på gulvet og prøvede på at danse lidt tættere, var det tid til at gå hjem, så det gjorde jeg så. Rart at bo 100 meter væk fra kontoret. Sjov fest, men uhh en hovedpine det giver når man ikke er i træning med drikkeriet. Godt jeg ikke skulle arbejde næste dag, som de fleste andre.

Jeg har udvekslet julegaver med min ”bedstemor” og inviteret hende på gløgg her i eftermiddag. Hun er evangelist og fejrer først julen i morgen den 25. hvorimod alle katolikkerne fejrer den her i aften. Jeg vælger også i aften og skal mødes med en lille flok udlændinge igennem couchsurfing på en restaurant og holde jul med dem, heraf 4 andre danskere.

Glædelig jul til jer alle!