Lake Titicaca
Kirke i Copacabana
Manglende bro gjorde at vi alle skulle sejles over på den anden side. Her et billede af bussen men sin særlige båd.
Jeg fandt et super hyggeligt hostel, som hedder Adventure Brew Hostel Too. Her endte jeg i et rum med en masse danskere, ret hyggeligt. Her er der en filmstue til de søvnige aftener og en hyggelig have til rødvin m.m. aftener. En ting jeg generelt undrer mig over, gælder både for Peru og Bolivia er, hvorfor stort set ALLE backpackere tager kokain. Er billigt her og alle siger at det ikke er som et rigtig drug, bare for hyggens skyld.. men nogle er endda på sprøjten. Er det bare mig der er konservativ og gammeldages? Lidt trist synes jeg, men må de vel selv om!
La Paz er verdens højeste hovedstad, da den ligger 3660 m.o.h. i en dal, omringet af 6000 meter høje bjerge, samt i den sydlige del El Alto, en ca. ligeså stor by, der er sammenvokset med La Paz. Mit første indtryk var masser af luftforurening, biler og mennesker. På min første gåtur følte jeg næsten ikke jeg kunne trække vejret. Men man vender sig hurtigt til nye forhold. Nu oplever jeg La Paz som en hyggelig, stille og rolig by. Ingen stress, og det på trods af at jeg går imellem kørende biler når jeg skal gå over vejen, de er dog i et andet tempo end i Danmark. La Paz er utrolig diverse. Der findes gamle smukke huse, moderne højhuse og faldefærdige knap så kønne huse. I forstæderne er husene ofte bygget af røde mursten. Dette er faktisk en meget pæn kontrast til Cuscos mange grå murstenshuse, der så ret så ufærdige ud. Befolkningen er også meget blandet. Er jo en storby, så der er selvfølgelig topmoderne folk i vestlig tøj, alle de neutrale og så mine ynglings, en masse kvinder i mere traditionelt tøj bestående af flere lag nederdele, forklæde, sjal, fletninger og så selvfølgelig en hat, ofte den sjove bowlerhat de fleste kender fra billeder.
I weekenden var der valg, så hele byen forvandlede sig til noget helt specielt. Mere eller mindre alt havde lukket, busser og taxier kørte ikke og solen skinnede. En sjælden gang kom der en bil forbi nede på gaden, hvor der normalt er tæt trafik og bilos. Tæt på parkerne var der små slikboder og rundt omkring var der familier med små børn der legede. En utrolig afslappende stemning og dog som en drøm, en urealistisk en af slagsen. Men en god oplevelse. Hele valget forløb fredeligt og Evo blev genvalgt. Om det er godt eller skidt har jeg ikke lige luret mig til endnu. Når jeg spørger de lokale får jeg ikke rigtig noget svar. Er som om en stor del af befolkningen ikke går så meget op i politik. Måske tilfældigheder.
aftenbillede af La Paz fra El Alto
Grunden til at jeg er taget til Bolivia er jo, at jeg skal lave feltarbejde til mit bachelor projekt. Hjemme fra Danmark har jeg skrevet til nogle forskellige kontakter jeg har fået gennem min vejleder. En fyr, Miguel Angel, har været god til at svare på mine mails og var villig til at jeg må lave nogle forsøg i samarbejde med ham. Stedet hedder PROINPA (Promicion e Investigacion de Productos Andinos). Ja, navnet siger vel lidt sig selv, men her bliver forsket i afgrøder fra Andesbjergene og organisationen drives ved hjælp af fonde fra andre lande, så som Danida.
Jeg ankom til La Paz mandag aften og allerede tirsdag eftermiddag skulle jeg have et møde med Miguel for at høre lidt nærmere om det hele. Jeg troppede op på kontoret, men han var ikke til stede. Vi havde lige misforstået hinanden. Sekretæren sagde at han ville ringe og snakke med mig, samt hente mig ved mit hostel onsdag morgen så jeg kunne komme med ud og se forsøgsstationen. Fedt, bortset fra at han ikke ringede. Jeg prøvede at ringe til hans mobil en del gange men kunne ikke komme igennem, måske pga. bjergene der kan give dårlig forbindelse. Onsdag eftermiddag ringede jeg så igen og kom igennem. Han kom ud på mit hostel om aftenen og vi snakkede om hele projektet. Han er en vældig flink fyr der er okay til engelsk, men ikke flydende. Torsdag morgen 7.30 blev jeg så hentet for at se hvor PROINPA arbejder. Vi kørte i ca. 2 timer og endte ude i bjergene ved et stort fladt område i 3800 meters højde, omringet af sneklædte bjerge i det fjerne. PROINPA har et hus med nogle laboratorier, nogle drivhuse, et markområde, nogle lamaer, hundehvalpe og kattekillinger (ja, kæledyr er der plads til her). Stedet hedder Quipiquipani. Jeg hilste på folk, alle meget imødekommende. Da de fandt ud af at jeg kan lidt spansk opgav de fleste deres engelsk. Pyha, havde jo tænkt mig at tage et spanskkursus i Sucre, en sydligere by, inden jeg startede der ude, men har jeg vist opgivet. Ja, lidt af en udfordring, men skal nok få lært en del hurtigt. Faktisk er spansk ret let… ofte kan man gætte på et ord der minder om det engelske og så er det rigtigt.
Mit projekt skal omhandle afgrøden quinoa, hvor jeg vil se nærmere på organisk gødning og måle effekterne af forskellige doser og typer. Har sået min lille forsøgsmark torsdag eftermiddag, sammen med nogle af de andre. Torsdag morgen forinden, var jeg dog ude hos nogle lokale bønder, hvor vi plantede en kartoffelmark. Her skal der være et projekt om skadedyrsbekæmpelse. De lokale er også fantastisk søde og hyggelige. De har en masse ritualer for at få guderne til at give dem en god høst, og inviterede mig med. Solen er meget skarp og stærk her oppe i bjergene, så det er absolut ikke koldt. Faktisk lige tilpas i en tynd trøje. Inden dagen var omme havde jeg ret så røde kinder på trods af at jeg havde puttet faktor 50 solcreme på 3 gange. Vi var færdige med dagens arbejde kl. 6 og kunne køre tilbage til La Paz. På vej tilbage var der en vejspærring så vi endte med en omvej så lang at vi kørte på bumlevej gennem skove oppe i udkanten af La Paz. Kl. 9 var jeg endelig tilbage på mit hostel, godt færdig.
Sidder og kaster med kartofler. Der skulle helst være 3 tilbage, hvilket vil bringe en god høst. De sidste kartofler skulle have 4 coca blade i hver.
Forsøgsmark med fælder til skadedyrene.
Hvad skal vi have til frokost? Kartofler! De har mange mange forskellige varianter her i Bolivia.
Endnu et land hvor jeg er ret høj!
Fredag blev jeg hentet igen. Denne gang havde vi en noget kortere dag, da vi kun havde en kartoffelmark at se til. Var hjemme kl. 5, dog træt igen. Ja, dagene går hurtigt. Miguel har hjulpet mig med at finde et sted at bo. I dag tror jeg det lykkedes. Midt i centrum i et fancy område ved siden af en park. Skal bo på 15. sal hos en flink dame i en rimelig stor lejlighed. Mit værelse har den smukkeste udsigt over La Paz og bjergene i baggrunden. Nede for enden af bygningen står der en vagt døgnet rundt. Alt dette til den kolossale husleje på 500 kr. om måneden. Håber på at flytte ind på fredag, når vi lige har lavet en kontrakt. For at gøre dagen endnu bedre, har jeg lige modtaget en e-mail om at jeg er blevet tildelt et legat. Jubii, så behøver jeg ikke at bekymre mig så meget over mit meget knebne budget. Min konklusion indtil videre: Elsker stedet, kommer til at savne det rigtig meget. Alle er søde og hjælpsomme og har humor, her er smukt, her er relativt varmt og bare skønt. Måske jeg lever i et førstehåndsindtyks-stadie, vi får se. Det var alt for nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar