14 november 2009

Et smut i Lima

Er nu i Lima. Turen forløb hurtigt og godt. Efter små 30 timers rejse stod jeg i Limas lufthavn, klar til at indtage landet. Først skulle jeg dog lige udfylde et par formularer, da min bagage havde bestemt sig for at overnatte en enkelt nat i Sao Paulo. Ros til TACAs personale, tog 7 minutter, hvilket ikke ligefrem er slemt i forhold til de 3 timer det tog da Marie og jeg landede i Delhi uden bagage et par år tilbage.

Jeg havde bestilt et hostel og hentning i lufthavnen hjemmefra. Var ret spændt på at se Lima efter at have hørt utallige beretninger om hvor uinteressant byen er. Første øjekast var fra luften. Vi fløj over de smukke bjergkæder fra en skyfri himmel. Kort før landing begyndte bjergene at forsvinde og skyerne tog over. Vi fløj ned i den mørke pøl af skyer og en udsigt der minder om Kastrup kom til syne. En af forskellene var bare at i stedet for masser af vindmøller, var det store tankere man kunne se i havet. Ind mod landingsbanen fløj vi først over en strand med store sorte pletter, olie? Derefter et kæmpe container område, et lille slumkvarter og så 3 marker. Turen i bilen til mit hostel var igennem hele Lima. Havde valgt at bo i Barranco, en forstad i den anden ende af byen. Jeg så trafik, trafik og bilos.

Mit hostel er ret så hyggeligt og fuld af søde afslappede backpackere, der lige kunne fortælle sidste nyt. Jeg gik en tur i byen. Barranco er kendt for at være romantisk i bohemian stil. Den er bygget op ved en ravine, hvor der er hoteller, parker og restauranter på begge sider. Oppe bag ved ligger centrum i smuk koloniansk stil. Her er temperatur og luftfugtighed helt tilpas med solskin og udsigt ud over havet. Tilbage til mit hostel, tog en lur, op igen for at snakke med folk. Overvejede om jeg skulle i byen, men gik til køjs og sov 10 timer. Dejligt, ingen jetlag!



Næste dag stod jeg op kl. 8 og tog ind til centrum. Hoppede på en af de lokale busser. Du fungerede perfekt, var nærmest et lettere system end i DK. På siden af busserne stod der hvor de skulle hen og langs vejene var der navneskilte alle steder. Turen tog over en time. En stor del af den igennem Miraflores, som også er en rig forstad til Lima. Store flotte huse, dyre biler og hyggelige områder. Endelig inde i centrum, tilbage til forureningen af bilos og masser af trafik. Jeg hoppede af bussen og gik et par gader indtil jeg kom til Plaza Mayor, det store torv inde i bymidten. Her inde var stemningen dejlig og sommeragtig. Der er ikke så meget trafik og alle folk så smilende og glade ud. Mindede lidt om et mini Mexico City i en pæn udgave… med lidt cubansk stemning over sig. Fik kyllingelasagne på en restaurant siddende i solen. Den bestod af en masse ostesovs med ekstra ost, lidt dåsechampignon, en ikke-eksisterende kylling og så lasagnepladerne, der bestod af brændte pandekagestykker… ad.

En gade i Lima.

Var inde og se San Francisco kirken fra 1700-tallet, den smukkeste kirke jeg endnu har set. Under kirken var der en kæmpe katakombe. Hele Limas befolkning, blev ifølge min guide, begravet der i gamle dage. Der var også knogler og kranier alle steder og lugtede lidt gammelt. Har desværre ingen billeder, da man naturligvis ikke måtte tage billeder der inde.

Kirken med en lille domonstration udenfor.

Folk udenfor kirken.

Ellers har jeg ikke lavet så meget i Lima. Mest slappet af og hygget med de andre gæster på mit hostel. Og så selvfølgelig været ude og smage pisco sour.. nok ikke den sidste af slagsen. Alt i alt vil jeg dømme Lima til at være et fint sted at opholde sig i et par dage. I hvert fald i de pænere kvarterer hvor jeg har væert.
Lige nu sidder jeg bare og slår tiden ihjel, da jeg om et par timer skal med bussen til Cusco. En lille 21 timers tur, men en bus der ofte er 5 timer forsinket. Så ved jeg da hvad jeg skal lave det næste døgns tid. Vil lige smutte ud og nyde den sidste omgang sol og varme for nu. De lover regn og torden alle mine dage i Cusco.

2 kommentarer:

  1. Det lyder bare skønt søtte.. :-)
    Mener jeg boede i Miraflores, og selve Lima var da hyggelig.. var bare andre steder på min tur der gjorde bedre indtryk.. :-) glæder mig til at høre mere

    SvarSlet
  2. Hey Søtte :)
    Ja, er helt klart ikke turens højdepunkt, men en fin start :) Knus

    SvarSlet