En god start

Dagbog 11. Nov. 09 kl. 17.

Pyha, sikke en start. Prøvede onsdag formiddag i Faaborg at check in online på den hjemmeside Kilroy havde sendt som et link. Virkede ikke, så jeg tog af sted. I bilen på vej til Odense jokede far med at vi nok ville punktere, skete heldigvis ikke. I Odense var mit tog en halv time forsinket, så hoppede over i et andet tog.

He sad jeg og kiggede ud på de træer jeg har kørt forbi så mange gange her de sidste par måneder. For 2,5 måned siden kom jeg hjem fra Maxico. Det var sensommer og stadigt lunt. Solen skinnede, himlen blå, træerne grønne og markene lige blevet høstet. I dag var det koldt, regnede fra en mørk himmel og kun enkelte, gule blade tilbage på træerne. En god dag at rejse på.

Jeg nåede til Kastrup en time forsinket i forhold til planlagt, men havde da stadig 1,5 time. Stille mig i kø ved SAS skrankerne. Var heldigvis ikke særlig lang kø. Damen printede mit bording card ud til det første fly. Jeg bad om de to andre, men dem kunne hun ikke give mig. I øvrigt kunne hun heller ikke sende min bagage længere end til Frankfurt, hvor jeg umuligt ville kunne nå at tjekke den ud og ind. Jeg sagde at det kunne da ikke passe, for jeg havde både ringet til Lufthansa og Kilroy for at være sikker på at min bagage vil blive sent til Lima. Damen sagde at hun ikke kunne gøre noget. Panikken begyndte langsomt at snige sig ind på mig. Inde i hendes system kunne hun se min billet til Frankfurt og ydermere en fra Brasilien til Peru. Der manglede altså en strækning. Hun ringede til billetkontoret i lufthavnen, der heller ikke kunne hjælpe. Billetten havde været i systemet, men var booket på en ikke-eksisterende klasse og derfor taget ud af hele systemet. Damen kunne ikke gøre noget. Jeg overvejede om jeg skulle gå helt i panik, skrige og tudbrøle – eller om jeg bare skulle tage det stille og roligt og finde en løsning. Jeg valgte 2. Mulighed. Fik lov at låne damens telefon, da jeg ikke havde mobil med og ringede til Kilroy. Endte med at den flinke SAS-dame, der slet ikke havde noget med min billet at gøre, sad med Kilroy i den ene telefon og billetkontoret i den anden. Her sad hun og diskuterede med disse to folk, som var ret uenige om min skæbne den dag. Det endte heldigvis med, at damen indvilligede i at sende min bagage til Lima, selvom jeg ikke havde en billet. Kilroy-fyren forsikrede mig om at jeg nok skulle få bording card når jeg kom til Frankfurt, da han havde en bekræftelse på den ikke-eksisterende billet.

Jeg nåede lige med nød og næppe mit fly efter at have små-løbet igennem hele lufthavnen. Ved min gate stod der ”closed”, men heldigvis holdt flyet der endnu. Jeg steg ombord med sveden piblende på panden. Sidder nu i det bedste flysæde jeg nogensinde har oplevet, samt det største. Er som en god lænestol – og nu kommer der endda mad :)