Og marts haltede forbi

Og marts haltede forbi Den 9. marts efter en dejlig arbejdsdag ude på CAIS, hvor vi såede rigtig mange køkkenhaver vred jeg om. Først gjorde det ikke så ondt men i løbet af weekenden opstod der flere og flere smerter og det endte med at jeg måtte hoppe rundt med krykker et par dage. Denne dag ændrede alt i forhold til min praktik.

I gang med arbejdet ude på CAIS

I stedet for at tage rundt i landsbyerne blev jeg nu til kontormus. Heldigvis var der mange ting at lave, men hospitals- og kiroprakterture tog også en del af min tid. Da jeg pludselig hele tiden var sammen med de andre CETM folk i stedet for mit eget arbejdshold, blev jeg inviteret ud at se de andre projekter, hvilket var rigtig spændende.



K'anchaywasi 2, som blev bygget for nogle år tilbage. I øjeblikket mangler de sponsorer, hvilket begrænser brugen af stedet, men hver dag strømmer børn og unge til fra landsbyen Tarata, for at komme til lektiehjælp eller brug af computerne med internet. Området lider meget af migration, hvor de fleste børns forældre tager til især Argentina for at arbejde. Flere af børnene har aldrig set deres forældre og mange vender aldrig tilbage, de mangler derfor en del kærlighed og stimulation, samt støtte i deres skolegang, da ikke alle bedsteforældrene kan læse og derfor ikke ser vigtigheden i denne kundskab.

De ansatte tager rundt på pladserne ude i byen hvor børnene leget, med denne biblioteks-cykel, fuld af letlæselige bøger. Er stor succes.

Da vi ankom til Tarata regnede det en hel del



Men er faktisk en rigtig smuk gammel landsby. Siges at være den ældste i Bolivia da de første spanier bosattesig her. Er ikke helt den samme historie min Lonely Planet har, men gammel er byen i hvert fald og vigtig nok til at tiltrække et par turister hver dag.
I den anden ende af vores kontor sidder KNH-projektet. Det er et stort tysk-sponsoreret projekt i området Arque, Bolivias fattigste. Her blev jeg inviteret med på en 2-dages tur, da de tyske sponsorer kom på visit og der således var arrangeret den helt store rundvisning.

For at komme til Arque skal man krydse en flod. Der er endnu ikke en bro, så man kører bare over min sin 4W. Kan ikke ses på billedet, men vandet var så højt et sted at det gik til lige under mit vindue, men over det kom vi.

Noget jeg hurtigt opdagede var, at det kan godt være det er et af Bolivias fattigste steder, men er bestemt også et af de smukkeste steder jeg nogensinde har været i mit liv. Nu kom vi så også lige i den årstid hvor alt var grønt og med blomster, pyntede nok også lidt, og herudover var folk fantastiske.

Udsigt – taler vel for sig selv

Den første dag var vi rundt at besøge 3 skoler. Projektet har givet nye huse til familierne i landsbyerne og arbejder meget med skolerne. Undervisningen er blevet udvidet med en del landbrugs undervisning og fokus på miljø, bæredygtighed, kulturelle værdier osv. Som velkomst det ene sted skulle vi således danse ind i landsbyen med blomsterkranse og et band. Hvem kan sige nej til sådan søde små glade børn? Så her på billedet danser jeg glad og lystigt rundt på trods af smerterne.

Denne dreng er stolt ved at demonstrere hvordan man pløjer. Synes det ser lidt anderledes ud end hvad jeg har set i Danmark, kan det mon passe.

Disse unge mennesker viser stolte lokale sunde specialiteter frem.

Her er vi i den næste landsby, vor børnehavebørnene optræder med traditionel dans. De var bare så søde.

Denne dreng havde fået fat i nogle af alle blomsterne vi blev givet og grinede og legede fornøjet med dem.

Tilbage til virkeligheden fløj dagene forbi. Mit ben blev ved med at gøre ondt, men har nok noget at gøre med at jeg boede på 6. sal og skulle op og ned af trapperne hver dag. Jeg var således mest på kontoret i marts, men kunne da også nyde at tage lidt ud med min kollega- og veninde, Zoraida. Vi var til koncert med et band der hedder ”Stjerne” på Aymara og er berømt i hele Bolivia, fantastisk folkemusik og herudover har vi været rundt at spise på cafeer og i biffen. De andre dage har jeg set film i lejligheden og hele tiden været i selskab med min søde lille vovse.

Lige et lille udsigtsbillede fra min terrasse. Jeg havde udsigt hele vejen rundt om Cochabamba og med bjerge i baggrunden, så smukt.

Nu er jeg på vej tilbage til Danmark, praktikken forkortet med 3,5 uge, da jeg alligevel ikke kan komme ud i landsbyerne og så benet kan blive godt igen. Har været en utrolig god oplevelse, især de første par måneder.
Lige nu sidder jeg i Lima lufthavn hvor jeg skulle vente i 11 timer. Først virkede det næsten uoverskueligt, men så betale jeg for indgang til VIP lounge (skal jo også prøves) og her er rart. Har været lidt ude i solen med 27 grader (lidt da jeg ingen solcreme havde), været i dejlig varmt brusebad, fået en god lang lur i en dejlig seng, drukket masser af friske juicer og snacks og sidder nu med en gin og tonic i en god læder sofa og skriver blog. Kan godt lide all-inclusive konceptet. Om en times tid boarder jeg mit fly og så er jeg jo snart tilbage i Danmark.