Erhvervspraktik i Cochabamba, Bolivia

Er tilbage i Bolivia. Denne gang i erhvervspraktik hos CETM igennem Axis i Cochabamba, byen med evigt forår, som de siger. Jeg skal være her i 4 måneder og 3 uger er allerede gået. Projektet jeg arbejder på hedder ”Aprender Haciendo” som betyder ”Learning by Doing” og arbejder med udvikling af fattige quechua kvinder ude på landet. Projektet arbejder både med forbedring af køkkenhaver og små-husdyrbrug samt udvikling af kvindernes selvværd og bevidsthed om rettigheder, ernæring etc. Og vi arbejder med 4 landsbyer på dette projekt, som er indledende fase til et større projekt de vil starte op om et halvt år. I hver landsby er der 5 promotorer, som hver har ca. 5 personer de giver læringen videre til.

Ældre mand der næsten ikke kan gå, viser stolt sine salat frem

Middagsmaden for en del familier

Hver anden uge er vi ude i landsbyerne for at se hvordan udviklingen forløber og for at give et lille skub på de familier der er lidt bagud. Herudover har vi et landsted, som hedder K’anchaywasi (De oplystes hus), hvor vi holder 2-dages workshops for kvinderne en gang om måneden og hvor vi har forsøgs-køkkenhaver, som vi selv passer og ellers bliver tiden brugt på kontoret i Cochabamba.

Traditionel ovn på landet. Her fik vi nybagte majsbrød, rigtig lækre! Generelt inviterer kvinderne os på mad, frugt, kager alle steder vi kommer, så godt vi skal gå en del så vi kan forbrænde Kcal igen.

Og ja, selvfølgelig har jeg også hundehvalpe med. De her var bare så søde og billedet er taget lige efter den ene hvalp har skubbet til den anden som kort efter lander på gulvet.

De første par uger boede jeg hos Sonia, lederen af min NGO (CETM). Var rigtig hyggeligt og følte jeg blev modtaget rigtig godt. Led lidt af højdesyge + dårlig mave de første par uger, sådan lidt spredt ud på forskellige dage, så tog lidt på energien, men nu er jeg i topform igen.
Den første weekend efter min ankomst inviterede nogle af mine kollegaer mig ud for at byde mig velkommen. Vi tog ud til en Peña, som er typisk Boliviansk sted for at spise, drikke og danse til live folkemusik. Vi spiste lama med majs, ost og kartofler, lækkert og flere forskellige bands optrådte.

Musik på peña

Folk i Cochabamba er generelt meget mere åbne end i La Paz og er bedre til at nyde livet i stedet for blot at arbejde og arbejde hele tiden. Jeg føler allerede at jeg har flere venner end efter 5 måneder i La Paz. Også folk på gaderne er åbne, imødekommende og meget hjælpsomme. Dog passer jeg lidt på da der også skulle være enorm meget kriminalitet, især imod turisterne, pga. fattigdommen.

Cochabamba

For et par uger siden holdt vi workshop ude på K’anchaywasi med temaerne økologiske insekticider, vold og ernæring i kornprodukter. Jeg stod for sidstnævnte og arrangerede et lille o-løb hvor kvinderne i grupper skulle rundt til poster og lære om næring, følgesygdomme og kvalitet af diverse kornprodukter. Var sjovt at stå for noget. Da jeg jo ikke er helt flydende i spansk er jeg meget afhængig af mit ”arbejdshold”, især fordi kvinderne forstår spansk, men taler quechua til hverdag, så nogle gange skal de også lige ha det en ekstra gang på quechua. Typisk, så lærer man et nyt sprog sådan nogenlunde, og så er det ikke godt nok og man skal til at lære et nyt sprog. Har købt en bog i quechua men er ikke begyndt at øve endnu (Er en af de gamle indianer-dialekter, som også findes i et lille område i Peru). Heldigvis arbejder vi som et hold. Samarbejder om alt. Vi er 5 personer på mit projekt hvor en har læst noget sociologisk videnskab, 2 landbrug og 1 agronom, som er på projektet på deltid og så mig.

Kvinder holder pause i workshoppen

Her bliver der snakket om vold og hvilke typer af vold der findes, da miljøet i Bolivia generelt er meget mandschauvinistisk.

Her i weekenden har jeg organiseret min nye lejlighed, som ligger i centrum af Cochabamba med varmt vand i badet og lille køkken. Den ligger oppe på taget af samme bygning som vores kontor og jeg betaler 50 USD om måneden, så er lige til at klare. Det bedste er at jeg har hele taget som tagterrasse og deler dette med en sød vovse der hedder ”Lille Fnug” og kommer på besøg hver dag. I går hylede hun uden for min dør da jeg ville gå i seng for hun var slet ikke færdig med at blive nusset.

Med Lille Fnug

Soveværelset

Og så har jeg været til fødselsdag igår hos datteren af nevøen af Sonia jeg boede hos. Michella, som hun hedder, har en lidt kompliceret familie og boede hos os de fleste af de dage jeg også boede der.

Børnefødselsdag

Det var vist lidt om det hele. Sidder i skrivende stund på en af de dyre restauranter i byen, som er et landligt sted i den rige del af centrum med god musik og høje priser. Men men, høje priser i Bolivia er til at klare, min Mojito koster 13 Kr.

Og så slutter jeg lige af med et billede af mig selv taget i fredags ude på landet.