24 februar 2011
Feltarbejde på Borneo
For 3 uger siden begyndte et af de mest spændende kurser på LIFE, nemlig ILUNRM (Interdisciplinary land use and natural resource management). Gennem 3 uger har vi gennemgået teori i Danmark og dannet grupper. Jeg er i en gruppe bestående af 5 personer, hvoraf 2 er fra geografi. Formålet med kurset er at tage til en lille landsby og udføre en masse metoder indenfor natur- og social videnskab. Min gruppe har udarbejdet en synopsis og vi er blevet enige om at vi vil prøve at evaluere fremtidige levevilkår for beboerne i landsbyen Sejijak Mawang, med fokus på landbrug.
Landsbyen ligger inde i Borneos jungle og består af 180 personer. De har tidligere dyrket højlandsris og gummi, men har nu lejet jorden ud til SALCRA, et oliepalme plantage firma. Der er meget migration og beboerne får ikke betalt penge fra SALCRA. Vi vil derfor prøve at finde frem til hvorfor folk rejser væk, hvorfor de ikke får betalt penge for at leje jorden ud og hvordan de selv føler det går. Ydermere vil vi se på om jordkvaliteten forringes. Ja, vi vil prøve at undersøge så meget som muligt. I morgen mødes vi alle på Borneo. Vi skal i min gruppe arbejde sammen med to studerende fra Malaysia, får 2 tolke med os, en kok og en bil, og så er det ellers at gå i gang. 2 ugers feltarbejde og herefter 3 uger i Danmark til at udarbejde en rapport. Super super!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar