06 december 2010

Tyrkiet jul/aug 2010

Langt om længe fik jeg sat mig, for at vise lidt billeder frem fra 2 ugers turen med Cristián til Tyrkiet i juli/august.
Vi fløj til Istanbul, hvor vi var rundt og være lidt kulturelle, mødtes med en af mine venner, der tidligere har studeret i København og var rundt og finde en læge der kunne behandle min halsbetændelse.

Tokapi Palace



Herefter tog vi så en natbus til Göreme, en lille by inde i landet, med et utroligt landskab.

En dreng med sin hest ude på en lille tur

Et besøg inde i en underjordisk by, hvor der engang boede mange tusinde mennesker. Den er mange etager dyb, og for at komme fra den ene til den anden, skulle man igennem en slags lodrette tundler med små hak ind i væggen til at klatre op ad. Vi havde heldigvis et reb med.

Kirke indbygget i naturlig klippe.

En af dagene tog vi en tur ud for at se solopgangen, der var noget helt specielt. VI valgte at gøre det fra en luftballon - smuk og afslappet oplevelse.

Vi begyndte at savne kysten og tog en bus videre til Antalya. Da vi ankom om morgenen bestemte vi os for at vi ikke lige orkede sådan en by og tog endnu en bus lidt længere nord på. Da vi ankom tog vi direkte på en sejltur.



Om aftenen blev vi dog enige om at vi ville videre, men endte med at overnatte på et lille hotel hos en vældig rar mand. Han havde kontakter til en anden hotelejer i Kas, hvor vi i løbet af dagen planlagde at gøre næste stop. Næste morgen nåede vi så frem og boede på et dejligt hostel til en meget heldig pris. Vi havde nu privat bad, kæmpe morgenmadsbuffet og aircondition. Sidstenævnte var fantastisk da der i Kas var meget meget meget varmt og lummert, så rart at ku blive kølet ned engang imellem.

Udsigt over Kas, lille hyggelig by, som tiltrækker mange "aktive" turister, og derfor har mange forskellige dagsture at byde på.

For første gang var jeg ude at scuba dive. Det var en rigtig spændende oplevelse. Var lidt nervøs for om jeg er en af dem der ikke kan udligne trygget, da jeg plejer at få ondt når jeg snorkler, men selv nede på 6 meter mærkede jeg intet.

Vi tog også på en kajaktur. Jeg var utrolig glad for endelig at være i en kajak igen, så nød det i fulde drag. Cristián var dog ikke nær så imponeret, da han fik ondt i ryggen og endte med at sejle oppe i en lille båd med kajaken på slæb. Forinden lærte han dog lige at lave en grønlænder vending på 10 min. tsk tsk! Det var ret sejt synes jeg, da ingen andre kunne, selv ikke vores unge guide, da han skulle vise hvordan man gør. Stedet vi roede rundt ved var en gammel romersk by, hvor det meste var sunket under havet ved et jordskælv mange mange år siden. Var ret fedt at se byen ovenfra igennem det krystalklare tyrkise hav.

Efter nogle dejlige dage i Kas der også bød på solbadning, masser af svømmeture, byture, gåture og flotte store velbevarede ruiner hist og her, var det tid til at tage hjem igen. Vi orkede ikke helt den lange bustur, så bookede et fly tilbage til Istanbul, godt valg.

På en lille shoppetur i det mere moderne Istanbul inden vores fly hjem, den sidste aften.

Og selvfølgelig også lige en sidste middag sammen, forelskede og glade efter en dejlig ferie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar