Guatemala City

Forlod verdens stoerste faengsel igaar. Cuba er et utrolig smukt land. Naturen er skoen med bjerge og tropiske strande, byerne er smukke med gamle huse fra kolonitiden, faa biler, ingen reklamer, menneskerne er smukke, baade maend og kvinder. Herudover smuk og glad musik og dans. Men livet er bare ikke liv og glade dage for mange cubanere, men derimod et stort faengsel hvor alt frihed er fraroevet.
Naar man gaar rundt i byerne er det stoerstedelen af husene der krakelerer. De to forskellige penge-systemer goer forskellen stoerer. En almindelig cubaner, mekaniker eller laege, tjener ca. Hvad der svarer til 10 CUC om maaneden (turist-penge, men udbetalt i nationale pesos), hvilket er meget svaert at leve for. I sammenligning kan en salsaundervisningstime let koste 10 CUC. Cubanere der arbejder med turister har derfor en del flere penge at goere godt med. En alm. Cubaner kan saaledes koebe 8 oel for sin maanedsloen (soelges kun for CUC).

Paa trods af at cubanerne hver dag skal se paa os rige turister, er de utrolig venlige og imoedekommende. Det skal lige siges at mange cubanere naturligvis gerne vil vaere venner i haab om at faa nogle penge, en drink eller et stykke saebe, og det er denne type de fleste turister moeder. Hvis man begiver sig lidt vaek fra dette turist-hurlumhej, er det almindelige mennesker som er stolte paa trods af fattigdom og ikke “plager” om toej og saebe.

Efter at have vaeret i Vinales tog jeg tilbage til Santiago. Familien jeg kendte fra sidste ophold, blev min reserve-famile. Mit fly til Mexico den 13. maj var aflyst, saa i stedet fik jeg en billet til Guatemala City den 23., gratis (sparede ca. 1500 Kr.) Det gav mig en hel del dage.
Jeg regnede med masser af dage ved stranden og saa en masse salsa og fest. De to foerste dage fik jeg danset salsa, men saa blev jeg smaa-syg og det begyndte at regne. Dagen det begyndte at regne kom min vaertinde hen om aftenen og sagde hun ikke kunne have mig boende laengere, da hun havde problemer med integrationskontoret. Mystisk.. min familie (som er sorte) mente at det maaske var racisme. Et par dage senere kom hendes svoger hen og fortalte at det var fordi hun havde fundet en anden turist som var logget til at betale en kaempe overpris.. ja ja, fik et nyt hus. Men den foelgende uge begyndte det at regne mere. Det regnede morgen, eftermiddag, aften, nat, i dagligstuen, paa mit vaerelse. Regn regn regn.
Der var ikke saa meget at lave, saa jeg gik hver morgen hen til min “familie”. Spillede kort, legede med boernene, saa fjernsyn, lavede mad, hyggesnakkede, stenede og drak te. Familien var meget bekymrede for min forkoelelse, utrolig alt den omsorg. Kommer til at savne dem.

Soennen i familien fortalte en af de sidste dage at han tidligere havde vaeret i faengsel, men var flov over det. Da han var 16 aar havde han en cykel. En mand overfaldte ham og preovede at stjaele den. Han slog manden i selvforsvar, men politiet var i naerheden og saa bare ham slaa. Han blev idoemt 2,5 aars faengsel. Politiet taevede ham og han har kaempe ar ned af ryggen og i baghovedet. I faengslet var der utrolig meget vold og hver dag var en kamp for overlevelse. En tilfaeldig dag han var i et slagsmaal idoemte politien ham et ekstra aar for vold i faengslet, 2 af maanederne i en moerk ene-saelle. Jeg taenkte at det loed da lidt overdrevet men er det ikke.
En eftermiddag hvor solen tittede frem i en time, sad vi alle ude paa gaden (er normalt i Cuba, utrolig sociale med naboerne, som jeg ogsaa efterhaanden kendte) En fuld mand kom gaaende 20 meter fra os og smadrede to flasker. En fyr angreb ham og de kom i slagsmaal. Politiet kom og anholdte den fulde mand. 2 dage senere fik vi at vide at han var idoemt 3 aar bag tremmer.
Det er utrolig haarde straffe de har i Cuba og alt er mere eller mindre ulovligt. Det er ogsaa ulovligt at snakke med turisterne, saa alle tog en risiko naar de boed mig ind i deres hjem. En cubansk kvinde der dater en turist faar normalt 4 aar, hvorimod en cubansk mand normalt faar 20 aar. Ligeledes faar man 20 aar for at have en joint paa sig og 20 aar for at have oksekoed i huset (Koerne, som der er mange af, er statsejede. Det er kun muligt at spise oksekoed paa statsejede restaurenter og mange cubanere har aldrig smagt det).

Jeg er nu naaet til Guatemala City. Kontrasterne er store. Byen er stor og grim og forurenet med masser af biler og reklamer over alt. Er som om jeg er kommet tilbage fra en ukendt tidsalder eller en droem og nu befinder mig i den rigtige verden, selvom Cuba er meget almindelig naar man er der.
Jeg taenker meget paa hvornaar der sker forandringer. Cubanerne tror ikke paa at de faar deres frihed tilbage. Jeg taenker ogsaa paa hvor meget at Cuba jeg egentlig saa. Der er jo rige folk i landet, dem moedte jeg bare ikke. Saa engang imellem nogle rige, og i flyet er der jo rige folk. De rige ejer ogsaa biler, hvilket er ulovligt for en almindelig cubaner, med mindre de har et erhverv der kraever en bil. Saa hvorfor kan de eje biler og hvor bor de? I alle de byer jeg har vaeret saa jeg ikke nogle flotte vedligeholdte huse, udover de store hoteller.

Det guesthouse jeg bor i nu, hvilket for oevrigt er rigtig hyggeligt og hjemmeligt, er ejet af en amerikansk fyr og hans kone her fra landet.
Manden fortalte en hel del om hans betragtninger af landet. Hvordan han mente at store amerikanske firmaer tilbage i tiden har oedelagt landet saa der ingen struktur og lov og orden er. Hvis der sker en bilulykke og et barn doer er det ikke normalt at gaa til politiet. Derimod tager man haevn. Om det er pengeafpresning eller mord kan variere. Maaske ikke alle er saaden, men der er meget kriminalitet i landet. Herefter snakkede vi om Cuba og manden var meget shokeret over at hoere mine betragtninger af Cuba, for det hans kone fortaeller naar hun har besoegt venner er meget anderledes.
Konen har en onkel og tante. De ejede en Lille butik i Guatemala City. En dag sprang en bilbombe taet paa deres butik og den blev total oedelagt. De flygtede til Miami for at proeve at optjene lidt penge og starte en ny forretning. 3 aar senere kom de tilbage, men denne gang stinkende rige. De havde pludselig faaet en masse mafiavenner og fine biler. Meget mystisk syntes paret. Manden tog til Cuba for noget tid siden og blev anholdt. De spurgte hvorfor, men konen svarede at det var en fejl, da de havde forvekslet ham med en anden. Konen her i huset troede ikke helt paa den historie og har tilfaeldigvis kontakter i Cuba og ringede til en kvinde der arbejder med integration i lufthavnen, for at hoere hvad der var sket. Han blev taget med stoffer og er nu i faengsel, gennemtaevet. Konen rejste her til morgen til Cuba, men fortalte ikke saa megte om hvad hun skulle. Hmm.. bevaeger mig maaske lidt vaek fra MINE rejseoplevelser, men endnu et eksempel paa hvor forskellig verden er... Danmark er i hvert fald helt over i den anden groeftekant paa trods af rockere og invandere og deres faa skyderier.

En rigtig skoen ting ved at rejse er, at man moeder saa mange forskellige folk der har oplevet saa meget forskelligt og har forskellige syn paa verden.
I gaar aftes snakkede jeg med en aeldre amerikansk mand, der arbejder i mellemamerika. Han fortalte at han som teenager havde sejlet til Cuba med nogle venner, foer revolutionen og Fidel. Det var et frygteligt sted. Mindede meget om Haiti nu til dags, hvilket er slemt. Han er meget berejst, men Cuba dengang er det vaerste sted han nogen sinde har oplevet. Helt ekstrem fattigdom og ulighed. Noget godt har revolutionen foert med sig, men det er tid til forandringer.

Naa, det blev en lang klade. For at vende tilbage til min rejse er jeg som sagt i Guatemala City og vil rejse rundt i landet den naeste uges tid. Den 1. juni starter jeg saa paa min sprogskole. Det bliver godt. Har laert lidt spansk og har nu blod paa tanden for at laere en hel masse.